Billedkomposition
Download print venlig version her (Pdf)
Komposition handler om, hvordan man arrangerer figurer, former og farver inden for en billedlig ramme og hvordan øjet dermed ledes rundt i billedet. Der er ingen strenge regler for, hvordan man komponerer et billede, det handler meget om intuition. Det kræver lidt øvelse at bruge det bevidst, men fra naturen er vi alle udstyret med nogenlunde den samme fornemmelse for, hvornår tingene er placeret “rigtig” eller “forkert” i forhold til hinanden. Det kan dog være en hjælp at kende lidt til nogle enkle måder at opbygge billeder på og derved bevidst skabe fornemmelse af bevægelse eller ro og harmoni i sit billede.
Symetri
Elementer placeret centralt omkring midteraksen vil fange øjet hurtigt og umiddelbart ville man tro, at billedet så var i balance. Det kan dog virke ret kedeligt, hvis billedet er helt symmetrisk.
|
Det gyldne snit
En klassisk måde at opnå harmoni i et billede på, er ved at placere vigtige elementer i det gyldne snit. Det betyder, at man nogenlunde deler billedet op i ni lige store dele og herefter fx. lader horisonten eller de væsentlige figurer være omtrent på linierne. Især de fire punkter hvor linier krydser hinanden holder øjet fast og hvis vigtige elementer er placeret her, giver det en fornemmelse af ro i billedet. |
Diagonal-
aksen
Elementer placeret på diagonalakserne giver liv og bevægelse i billedet. Specielt elementer placeret på diagonalaksen fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne, fordi det er samme retning som vi læser i. |
|
Højre- og venstrekomposition
Elementer placeret i venstre side af billedet vil virke harmoniske
- også selvom der ikke er et element til modvægt i højre side.
Modsat vil et element placeret i højre side af billedet, uden modvægt i venstre side, virke som om det “vælter” hele billedet. Dette kan naturligvis udnyttes bevidst til at skabe bevægelse i billedet og dramatiske effekter.
|